LøbForEnSag er et tiltag under FundRacers, og alt indsamlet går direkte og ubeskåret til Børnecancerfonden.

LøbForEnSag er oprettet for ikke at spamme FundRacers følgerne med opdateringer, træningsbilleder osv. men samtidig give de interesserede mulighed for at følge med i projektet, fremskridtene og indsamlingen.

Mit navn er Jakob Bay. Jeg er en af ildsjælene bag velgørenhedsprojektet ”FundRacers”, som løber for at samle penge ind til Børnecancerfonden.
Jeg er 33 år, og har de sidste 2 år deltaget i ca 65 OCR løb, samt løbet OCR World Championships 2 gange som Elitedeltager.

Hvad er “Obstacle Course Racing World Championships – 24 hours Enduro”?

OCR (Forhindringsløb) er en af de størst voksende sportsgrene i verden, og Danmark er med helt i front på det område. Vi har adskillige store løbsarrangører (Nordic Race, Reborn, Toughest, Xtrem Mandehørm osv) som hvert år samler flere tusinde danskere og udsætter dem for alverdens udfordringer i alt slags terræn.
”OCRWC – 24 Enduro” er et 24 timers hardcore forhindringsløb, hvor der opstilles en bane på typisk 11 km som så skal gennemføres så mange gange på 24 timer. Vinderen er selvfølgelig den, som klarer flest runder.

Løbet afholdes i juni mdr i Australien, og man kan se en introvideo her: https://www.youtube.com/watch?v=OQZW4LjIP2c

Hvad er ideen?

Ideen er, at få privatpersoner og virksomheder til at donere penge til Børnecancerfonden, baseret på min præstation ved OCRWC – Enduro.

Enten ved at lave en donation up front, som bliver sendt videre til Børnecancerfonden med det samme. Eller ved at lave et tilsagn om at lave en donation, baseret på hvordan jeg klarer mig til løbet.
Det kan fx. være:
– X kr pr km jeg løber
– X kr for hver runde jeg løber
– X kr for hver forhindring jeg klarer
osv. kun fantasien sætter grænser! Alle pengene går selvfølgelig direkte og ubeskåret til Børnencancerfonden.

Jeg har tidligere gennemført lign. Koncept med stor succes ved fx Berlin Marathon, og tænker at afprøve det igen og denne gang skrue op for ambitionsniveauet.
Målet er at indsamle mindst 100.000 kr til det gode formål, og samtidig sprede budskabet om kampen imod børnecancer. Du kan læse hvordan du støtter her

Jeg vil selvfølgelig løbende lave foredrag om projektet, og opdateringer på min træning frem imod løbet.